"Ingen krav og forventninger"
En bevægelse, som ikke ønsker noget, der er intet projekt om, at bevægelsen skal føre til noget "bestemt". I en Mahamudra tantramassage er der intet, der skal opnås, intet, der skal præsteres, intet, der kan forlanges, og intet, der kan forventes. "burde", "skulle" og "kunne" er opløst i den tantramassage-ramme, som jeg inviterer ind til.
"En impulsiv dans i bevægelse"
Det er en invitation til at undersøge, hvad vi kan mødes om i hvert givent nu, som en spontan og impulsiv dans liggende på lejet, invitationer i bevægelse, bevægelser "hen til" og "væk fra". For i stedet for at være optaget af et projekt om den anden nu kan "lide det her" eller om det nu er ok, at jeg "bevæger mig sådan her". Så inviterer jeg dig til at sanse dig selv i mødet med mig, som jeg sanser mig selv i mødet med dig. For hvis du sanser dig selv i mødet med mig på lige præcis den måde, du har impuls og lyst til i det nu, og jeg sanser mig selv i mødet med dig på lige præcis den måde, jeg har lyst og impuls til, og vi i det nu kan mødes i bevægelse, så er det en nærmest magisk måde at bevæge sig med et andet menneske på.
"Vi passer på hinanden og undersøger om vi kan mødes i samme takt"
Det fordrer at vi så kan mødes i samme rytme, tempo og takt. Som en dans hvor vi hele tiden impulsivt bevæger os og undersøger om og hvad vi i det givne nu kan mødes om. En bevægelse hvor "væk fra" er lige så velkomment som en bevægelse "hen til", og hvor en bevægelse "væk fra" aldrig forklares eller forsvares. Det kræver at du kan passe på dig selv og at du spontant kan flytte dig, ligesom jeg er i stand til at flytte mig spontant når som helst og uden begrundelse. Du kan aldrig gøre noget forkert, og jeg vil derfor opfordre dig til at undersøge de impulser der opstår i dig. Jeg vil også uddybe og gennemgå dette igen til vores indledende snak inden vi går til møde på lejet.
Du vil ofte ofte opleve nærværende, langsomme, glidende og sansende bevægelser i lange strøg, f.eks. helt fra din fod og op til dit hoved
Kasper Jørgensen
Tantramassør
"Tantra betyder en praksis"
Ordet "Tantra" betyder, kort fortalt, en praksis til "opmærksomt at se naturen af, hvad ér". Jeg hører ofte ønsket om at "komme ud af hovedet", og det peger tantraen netop på. På at være helt nærværende og opmærksom på det, som opstår lige præcis i dette nu i mødet. At "være i hovedet" kunne f.eks. opleves som at være optaget af hverdagens to-do-liste og gøre mål eller en indre bedømmelse af, om du nu er god nok, eller om du er for meget eller for lidt. En tantramassage inviterer dig derimod til at rette din opmærksomhed mod at sanse dig selv og kroppen i mødet med mig. Invitere ind til at se tankestrømmen og måske holde pause for mylderet af tankerne og i stedet give plads til blot at være.
"Tantramassage forstås nok først, når den erfares."
En tantramassage er svær at beskrive og forstås nok først, når den erfares. Men kort fortalt er det et massagemøde på et blødt opredt leje på gulvet, hvor jeg bruger hele min krop til opmærksomt at massere hele din krop.
"Meditation i bevægelse"
I en tantramassage med mig inviterer jeg dig til at sanse dig selv i mødet med mig på en helt anden måde, end du måske har prøvet før. Jeg kunne kalde det meditation i bevægelse, hvor du opmærksomt sanser hver enkelt bevægelse, som om du havde 100 øjne på dine hænder eller 1000 øjne over hele kroppen, der ser, registrerer og mærker hver en lille bevægelse.
"Ledelse og bevægelse"
Jeg leder mødet, og du vil opleve, at jeg bevæger mig med hele min krop og sanser mig selv med hele din krop. Du vil ofte opleve langsomme, glidende, sansende bevægelser i lange strøg, f.eks. helt fra din fod og hele vejen langs din krop op til dit hoved. Jeg vil bevæge mig med en hastighed og en forudsigelighed, så du hele tiden kan orientere dig om, hvor på kroppen og hvordan jeg bevæger mig. Du kan således hele tiden impulsivt bevæge dig frit og invitere ind til en ny bevægelse. Du bevæger dig ligesom du mærker impuls for, du er også velkommen til at ligge helt afslappet og rolig. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet, og ikke noget, der er mere forkert end andet.
"Et bevægende møde, på mange nivauer i livet"
Opmærksomheden på at sanse og kvaliteten i en berøring som ikke vil opnå "noget" med en, i en tryg og kærlig ramme, uden krav og forventninger kan være åbnende, sårbart og for nogle livsforandrende. Når kvinden i mødet tør give sig hen til sin sansning, selv-kærligt giver sig selv lov til at være lige den kvinde, hun er i det nu, kan det give adgang til dybder i hendes følelsesliv og give nye perspektiver på hendes verden. Alle reaktioner er velkomne i en tantramassage med mig, lige fra eufori, lyst og nydelse, eller måske vrede der pludselig får plads og kommer til udtryk, til tårer der triller ned ad kinderne af bevægethed. Oftest oplever jeg kvinder, der får øje på nye eller undertrykte sansninger og overbevisninger i mødet, som hun så kan spejle og undersøge på hendes videre færd i tilværelsen.
"Det kan være livsforandrende"
Når kvinden impulsivt deler, hvordan et møde har bevæget hende, er det ofte med beskrivelser af en boblende glæde, varme, lethed, selvkærlighed og en følelse af frihed. En følelse af at hun har sat sig selv fri, at hun har givet sig selv lov til at være i verden på præcis den måde, som hun havde en indre længsel for. Andre gange er det med beskrivelser af, at hun har fået løsnet noget, at noget føles lettere. At hun har igangsat en indre proces, hvor hun ser på livet med nye nuancer og vinkler, ofte med en udtrykt større selvkærlighed og selvomsorg. Jeg oplever det som utroligt bevægende, når kvinden giver sig selv lov til at mærke sig selv, sit indre væsen og sit følehav.
"Overvejelser og det indre følehav"
For mange er det en stor beslutning at undersøge muligheden for at mødes i en tantramassage, og der ligger ofte mange overvejelser og tanker bag. For nogle kan det være tanker om skyld og skam, "er det ok at jeg gør det her?", "Hvad vil omverdenen tænke, hvis de vidste, at jeg overvejer at mødes i et massagemøde med en mand, jeg endnu ikke har mødt?", "Vil han mon overhovedet mødes med mig?", "Kan jeg føle mig tryg?", "Hvad hvis jeg fortryder?", "Forstår jeg mon alt her på hjemmesiden rigtigt?" og alle mulige andre gode og vigtige overvejelser.
"Indledende kontakt og at følge sin intuition"
Alle disse tanker og overvejelser finder jeg ganske naturlige, og jeg vil opfordre dig til at undersøge dem dybere og få afklaret i kontakt med mig, hvordan de efterfølgende lander og hvad din intuition fortæller dig. Vores møde starter med en e-mail fra dig, hvor du opfordres til at sætte lidt ord på, hvorfor du har impuls til at undersøge muligheden for at mødes i en tantramassage. Her er du meget velkommen til at stille spørgsmål, og husk at du kan spørge om alt, og der er virkelig ingen "forkerte" spørgsmål. Ofte aftaler vi via e-mail korrespondancen at tage en samtale over telefonen. Denne samtale tjener til, at vi kan lære hinanden lidt bedre at kende og til, at vi begge kan vurdere, hvad vores intuition fortæller os. Hvis vi begge fortsat har impuls til at mødes, så aftaler vi en dato og et tidspunkt.
"Massagemødet på lejet"
Når du kommer ind til mig, vil jeg tage din hånd og føre dig ind på lejet. Her vil jeg invitere dig til at sætte dig på lejet sammen med mig, og her vil vi "lande" lige så stille sammen. Måske har pulsen været lidt højere, og vejrtrækningen lidt hurtigere end normalt, og vi vil derfor vænne os til rummet og situationen. Herefter vil jeg starte med et lille indgangsritual, som ærer kvinden i dig.
Så vil jeg først afklæde mig min egen sarong, og herefter vil jeg løsne og langsomt, opmærksomt og respektfuldt afklæde dig din sarong og invitere dig til at ligge dig på maven på lejet. Vi vil således begge være nøgne, og jeg bruger hele min krop til opmærksomt og med bevidst berøring at massere hele din krop. Jeg vil benytte mig af mandelolie med enten lavendel- eller jasminduft, og jeg vil hele tiden bevæge mig med en hastighed og på en måde, så du kan orientere dig i mødet og frit kan bevæge dig.
Du vil formentlig opleve en kvalitet og kontakt i berøringen som du ikke har mødt før og som de færreste efterfølgende vil undvære. Undervejs i mødet vil jeg spørge dig, om du har lyst til at vende dig om og ligge på ryggen. Såfremt du har lyst til dette, vil jeg herefter massere din forside. Når mødet på lejet er ved at nå afslutningen, vil jeg lægge sarongen over dig, og her får du mulighed for at ligge og roligt være med den sansning, der er i dig efter mødet er slut. Jeg tager også min sarong på og henter lidt koldt vand til os, som jeg tager med ind på lejet. Selve massagemødet på lejet vil typisk vare ca. 1,5 time.
"Mødet varer typisk 2,5 - 3 timer i alt og starter med en samtale"
Vi aftaler et tidspunkt med en tidsramme på ca. 2,5-3 timer. Når du ankommer til mig i Odder, har jeg forberedt mit "tempel" på forhånd, og vi sætter os i sofaen. Her snakker vi og giver os god tid. Ofte vil de første 30-45 minutter gå med at spore os lidt ind på hinanden og måske dele, hvad der rører sig i os af tanker, og måske er der opstået spørgsmål hos dig siden vores sidste korrespondance. Her vil jeg også gennemgå rammen for massagen igen og fortælle om grundprincipperne i et tantramassagemøde, hvordan vi kan bevæge os frit, så vi altid kan flytte os impulsivt og uden begrundelse.
"Omklædning, Sarong og betaling"
På et tidspunkt i samtalen vil jeg spørge dig, om du har lyst til at gå i møde. Det er på dette tidspunkt stadig lige så velkomment, hvis du mærker et nej, som hvis du mærker et ja. Hvis du ikke har impuls for mødet, vil jeg takke for samtalen og med taknemmelighed, over din tydelighed, afslutte vores møde. Hvis du mærker impuls til at gå i møde, vil jeg invitere dig til at tage et bad (jeg er nybadet lige inden din ankomst). Jeg vil give dig et håndklæde, en sarong og en lille trææske og vise dig badeværelset. I æsken, som du gerne må lade blive på badeværelset, lægger du det aftalte beløb. Sarongen tager du omkring dig, og når du er klar, mødes vi, hvor jeg har gjort massagelejet klar til dig. Rummet vil være varmt og indbydende, der vil være musik og tændte levende lys.
"Deling, mulighed for bad og afslutning"
Når jeg har hentet vand, vil der være mulighed for at dele, om du fik øje på noget i mødet, eller om der måske opstod spørgsmål eller selvrefleksion. Når du er klar til det, er du herefter velkommen til at tage et bad, og derefter vil vi tage afsked med hinanden. Du er efterfølgende altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er opstået spørgsmål, eller hvis du har fået lyst til at dele noget, som er opstået i dig, eller hvis du har lyst til at aftale tid til et nyt Tantra-massagemøde.
Vores møde starter med en e-mail eller en SMS fra dig, hvor du opfordres til at præsentere dig selv og hvorfor du er nysgerrig på at høre mere om at mødes i en tantramassage.
Her er du også meget velkommen til at stille spørgsmål, og husk, at du kan spørge om alt, og der er virkelig ingen "forkerte" spørgsmål.
Jeg ser frem til at høre fra dig på e-mailadressen:
nysgerrig@sansdigselv.dk
Du er også meget velkommen til at sende mig en SMS på Tlf. Nr.: 61653702
Kærligst, Kasper Jørgensen.
Her kan du læse lidt mere om min baggrund og hvem jeg er som person. Jeg vil uddybe hvordan min rejse med Tantra har været, og hvorfor det for mig har været livsforandrende.
En gæst der har besøgt mig fik impuls til at dele hvordan hun oplevede det, du kan læse hendes deling her.
Her kan du læse mere om hvad det koster at mødes med mig i en Tantramassage og hvorfor jeg betegner det som en donation.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes